NYTÅRSPAROLE 2010 - 2011

Kære Borgmester, politikere, personale og frivillige velkommen til Nytårsparolen 2010.
Det er et flot skue med alle de nye og gamle kendte ansigter, pakket ind i beredskabets blå farve. Vi kan vel næppe kalde os en lille slutte flok mere, nu da salen snart ikke længere kan huse os alle.

I år er der flere civilklædte tilstede end vi plejer da vores ledsagere for første gang er inviteret med. Vi har længe vidst, og senest erkendt, at vores arbejdsplads ikke kun er for far eller mor som er ansatte, men for hele familien. Vi har derfor valgt, at Nytårsparolen ikke kun er for os ansatte, men også jer som ledsagere. I er jo trods alt en meget stor del af det hele. Så en særlig velkomst til jer.

Det er måske ikke lige jer som talerne henvender sig, men jeg er sikker på, at I vil kunne danne jer et billede af, hvor mange ting vi her i huset tager os af, og det lader sig ikke lige beskrive på 2 minutter.

Terrortruslen og Planlægning
Så kikkede den lige frem igen, og denne gang mere konkret og tættere på end nogensinde. Terroren, dette årtis pest og plage, som de sidste par dage har været i medierne, fordi den var tæt på, meget tæt på. En af de sigtede har bopæl i Greve, det er jo lige ved siden af.

Terroren, har længe været på vej ind i Europa med de sidste angreb i Stockholm, Rom, London, Madrid, Tyrkiet og sidst i Danmark, da Lons Doukaev sprang sig selv i luften ved en fejl på Hotel Jørgensen i København. Det viser os, at vi ikke skal vide os for sikre på, at ” det sker kun hos de fjerne naboer”. Vi står højt på listen.
Netop derfor skal samarbejde om planlægning, øvelser og ikke mindst strategiske og taktiske overvejelser ske i tæt samarbejde med den koordinerende ledelse i Politiet.
Som jeg ser det skal netop det område det udvikles og plejes bedre end hidtil. Vi skal jo sammen være beredte på terror, Roskilde festival, snestorme og voldsomt vejr, og et utal af andre situationer, hvor samfundet regner med, at det er os der sikre, at konsekvenserne af katastrofer og ulykker bliver mindst mulige. Det kan vi ikke klare hver for sig!

Det er meget vigtigt, at vi i alle dele af beredskabet forbereder os på fremtiden, det er jo velkendt, at den som ikke forbereder sig på fremtiden risikerer slet ikke at opleve den.

Samarbejde med Kommune og Regioner
Efter overtagelsen af ambulancetjenesten i Greve og Køge området, siger det sig selv, at vi har brugt oceaner af tid på samarbejdet med især Region Sjælland, men også Falcks redningskorps har vi fået et tættere samarbejde med.

Sammen med Region Sjælland, har vi skabt menneskelige relationer, som bygger på ærlighed og viljen til at gøre en forskel for borgerne.
Vi prøver ting af, og udvikler hele tiden nye måder at anskue behandling og transport af patienterne på. Region Sjælland har med deres Præhospitaleplan vist et mod til at tænke nyt, og ikke blot fortsætte som man plejer.
Flere arbejdsgrupper har fremlagt et meget gennemarbejdet forslag til en ny struktur for præhospital indsats, der sikre et højt og ensartet serviceniveau for de mange.

I forholdet til samarbejdet med kommunerne, har vi knyttet nye tættere bånd til kolleger og venner i København, Greve, Køge. Foruden det samarbejde vi allerede har med Lejre.
Det er vigtigt, at det er borgerens perspektiv som driver os til nytænkning. Jeg har sagt det ofte før, nærmeste brandbil til nærmeste brand. Nu må det lykkedes, så vores, og forhåbentlig de andre kommuners, brandbiler kører på kryds og tværs af kommunegrænser, meget mere uafhængig af hvor budgettet er bundet op. Det forventer borgeren… Naturligvis!

Brandtjeneste og Forebyggelse.
Brandtjenesten har haft fokus på brandmændenes faglige kompetence og brandmestrenes lederudvikling. Det bevirker, at vi nu har alle fuldtidsfolk uddannet som holdledere og er næsten nået i mål så alle er uddannet i taktisk brandventilation.
Vores omfattende uddannelse vil i 2011, lægge større vægt på redningsuddannelse i alle dets former. Det kan vi med sindsro påbegynde da brandslukning ligger på rygraden.

På trods af personalemangel har den forebyggende del af beredskabet i fællesskab lykkes med at fuldføre alle lovpligtige brandsyn. Vi kommer ikke på forsiden af landets aviser for ikke at sikre vores borgere med kontrol af den krævede brandsikkerhed.

Brandskolen har igen i år haft stor succes hvor der har været mere end 2400 børn fra børnehaveklasser til 3die klasse på brandskole på brandstationen i Roskilde. Det er vores intentioner, at aftalen med skolerne skal forlænget og gerne udvides til også at omfatte 8. klasserne så vi kan tilbyde dem grundlæggende førstehjælp og brandbekæmpelse.

Den forebyggende del vil satse meget på yderligere information om brandsikkerhed og vi vil gå i dialog med kommunens institutioner for at holdningsbearbejde personalet med fokus på brandsikkerhed ud på alle niveauer i institutionerne.
Sammen med den strategi at Roskilde kommune har afsat mange penge hvert år til at sikre mennesker og kommunale bygninger.
Vi har lagt en strategi om at alle kommunale skoler skal have brandalarmer inden for en 5 årig periode.
Med det kan vi medvirke til at alle skolerne er bedre sikre ved brand, da det bevirker at brandvæsenet får en hurtig alarmering og at vi kan komme frem til branden på et tidligt tidspunkt i brandforløbet. Et tyveri koster nogle tusinde kroner, men en brand koster ofte millioner af kroner, så det giver mening.

Frivillige og Ungdomsbrandvæsen
Sneen ligger tungt og frost graderne giver ikke den store lyst til udendørsaktiviteter. Det præger især de frivilliges aktiviteter, som desværre er frosset ned.
Om kort tid sætter vi os sammen igen og kikker på de mange aktiviteter, som skal ligge i tilbuddet til de frivillige. Vi er og vil være kendte for et aktivt frivilligt liv, med indsatsstyrker, hunde til eftersøgninger, forplejningstjenester og hvad beredskabet i øvrigt kræver.

Til trods for den landsdækkende mangel på salt, vil jeg prioritere en saltvandsinsprøjtning til netop denne del af vores organisation.

Nogle af de erfaringer vi har gjort os med at bygge den frivillige organisation op, vil vi bruge, når vi i foråret lancere ungdomsbrandvæsenet.
Ungdomsbrandvæsenet skal bidrage til forebyggelse af kriminalitet i udsatte områder, ghettoområderne. Vi har ikke de store problemer med stenkast, påsatte brande og omfattende hærværk, men kan vi trække de unge, hvis liv måske ikke giver så meget mening, ud af deres kriminelle hierarki og ind i vores hierarki af respekt, kors bånd og stjerner for der igennem at få det hele til at give mening, så skal vi bidrage med det vi kan.

Ambulancetjeneste og Paramedicinere.
Næsten et år med en fordobling af ambulancetjenesten har sat sine spor andre steder i organisationen. Til trods for at Roskilde Brandvæsen i næsten 100 år har kørt ambulancer, så kom det lidt bag på os, at der var så meget arbejde i at bygge en ny organisation op. Det har været hårdt slid, og mange timer.

Det har været det hele værd.
Roskilde Brandvæsen har i dag en størrelse, som er helt perfekt til at vi kan varetage vores opgaver. Den er overskuelig, der er ressourcer både menneskelige og økonomiske til at det gavner alle grene af beredskabet.

Med det nye område i Greve og Køge har vi fået en masse frisk blod ind i organisationen, vores gennemsnitsalder er faldet betydeligt, og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en generation, som både kan og vil.
Vi havde det privilegium, at der var så mange kvalificerede ansøgere, at vi har fået det bedste af det bedste. Velkommen til alle jer, og lad mig give udtryk for min mest ydmyge taknemlighed for den måde I er kommet ind i og begyndt at virke i organisationen. Det er gået over al forventning.
Også en kæmpe tak til alle I ”gamle” brandfolk, ledelsen, administration, værkstedet, serviceafdelingen og ikke mindst sikkerheds og tillidsmænd, som med jeres erfaring og ivrighed har været med til at bære dette projekt igennem. Jeg er fuld af beundring for hele organisationens sammenhold.
Obama må have tænkt på os da han sagde ” Yes we can”

Vi så rigtigt, da vi for flere år siden satsede på paramedicinerne. Vi uddannede selv en del, i forvisning om, at det var fremtidens ambulancetjenestes hjørnesten.
Til trods for, at der er en bølgende debat om læger, eller ikke læger, så er der ingen der stiller spørgsmålstegn ved paramedicinerne evner og kompetencer.
Vi fortsætter med at uddanne og udvikle konceptet ved at fostre stadige nye assistenter og behandlere, som har viljen og evnen til at gennemføre den hårde uddannelse.
I min verden ligger der rigtig mange opgaver for paramedicinere både på hospitalerne og i den præhospitale indsats. Region Sjælland viser vejen for tiden, men tro mig andre regioner vil se lyset inden længe.

2011 bliver, for ambulancetjenesten konsolideringsåret. Det bliver året hvor Akkrediteringen skal være færdig. Det bliver året hvor stationer skal gøres helt færdige, og alle de små ting som opbygningen af ambulancetjenesten har ladet ligge for at få det store system til at virke. Bare rolig det bliver ikke kedeligere af den grund.

Service og Vagtkorps
Vi har jo oprettet en egentlig serviceafdeling for at sikre at vores kunder har et sted at gå hen. Vi har store forventninger om, at vi i 2011 kan vinde udbud og opgaver som for os giver mening. Der er meget skarp konkurrence på alle markeder i dag, og når man har en filosofi om kun at ville lever det bedste, og service er det der ligger over for det som kunden forventer, så kan det være vanskeligt at konkurrer på prisen, men vi gør hvad vi kan for at trimme organisationen, så lav pris og høj kvalitet kan hænge sammen. Mange siger det, men få praktiserer det.
Vagtkorpset er en af disse succes historier. På ganske få minutter er de fremme ved tyverialarmer og et utal af andre opgaver. Faktisk burde vi sende en advarsel til alle vore naboer, for et eller andet sted skal tyvene jo gå hen, når de ikke længere kan få arbejdsro i Roskilde Kommune.

Ledelse
I ledelsen har vi fået en på opleveren. Vi er alle på et eller andet niveau rigtig gode til håndværket ledelse, det er jo det der har bragt os til det vi har i dag. Men, for der er et stort men, fremtiden byder på meget større udfordringer, som ikke klares uden, at vi sætter os for, at lige som det er et fag at være brandmand, redder eller kontorassistent så er det også et fag at være leder.
I 2011 skal vi videreudvikle begrebet ledelse, men på et højere plan, end vi normalt ser blandt vores kolleger i beredskabet. Vi skal have Mastere, diplomuddannede og akademiuddannede ledere. Lederverdenen på det niveau giver helt nye perspektiver og et helt nyt sprog.
Ledelse kæder jo organisationen sammen.

Det er mine intentioner, at vi skal kunne spotte ledere og personale, som har potentiale og lyst til at overtage hele eller dele af Roskilde Brandvæsen efterhånden som der bliver plads.

Det er mit mål, at vi skal uddelegere endnu flere opgaver og decentraliserer meget mere til et personale som gerne vil og kan påtage sig et ansvar. Der er interessant at tænke over, at centralisering giver mening hvis man ikke har tillid til ledelsen og personalet, men mit personale og mine ledere viser at der er potentiale for at decentralisere flere interessante opgaver og give endnu mere ansvar.

Det var de lidt mere hardcore faglige ting, inden jeg går over til en mere filosofisk del, syntes jeg vi skal tage en SKÅL.



På vores julekort og invitation skriver vi om tiden, om gaver og om et meningsfuldt job og liv med alvor og sjov.

Vi bestræber os på, at sende det signal til alle, at juledagene kan bruges til lige at stoppe op og tænke en lille smule over hvordan vi bruger os selv og andre.
Tiden til refleksion kan næppe være bedre valgt end i julen, som er sammenhold mellem familie og venner, og ikke mindst Nytåret som jo er starten på noget nyt.

Tiden er nok kendt som den kostbareste af alle ressourcer. Den kan ikke købes, den kan ikke spares op, den kan ikke oplagres eller fornys. Man kan bruge den, eller man kan lade være, men uanset om man vælger ikke at bruge den, og uanset om man vælger ikke at bruge den rigtigt, så forsvinder den alligevel.
Lige så kendt burde det være, at gaver er noget man giver, ikke noget man får. Det hedder en ønskeseddel, ikke en bestillingsseddel. Det er faktisk videnskabeligt bevist, at lykke ikke hænger sammen med at modtage. Lykke hænger sammen med at give. Give gaver, give tid til andre, give plads til andre og give sig selv fuldt ud, det giver lykkefølelsen.
Kilden til et meningsfuldt job, eller meningsfuldt liv i det hele taget, afhænger i høj grad af den indstilling man hver især har. ”Der skal være plads til alvor og sjov, ellers giver det ingen mening”. Et job, et liv skal indeholde nuancer, ellers giver det ingen mening. Hvis vi ikke har det vi gerne vil have, og vi gør, det som vi altid har gjort, så kan vi være sikre på, at vi får det samme resultat som vi altid har fået, og det giver jo ikke nogen mening.

Så der ligger noget i vores julekort om at finde det gode liv, og det som vi er fælles om, det gode arbejds- og liv.

Det er nu snart et år siden vi fordoblede vores personale, det har gået over al forventning, fællesskabet har blomstret, der har været en tålmodighed og accept af ting og mennesker, og ikke mindst fællesskabet og viljen til at være en del af noget, der virker har været en bærende kraft.

Men det er nu vi skal passe på, nyhedens interesse, nye mennesker, nye steder at være, nye biler, ny kultur er spændende, men nu et år efter er det jo ikke så nyt. Det er nu vi har historierne på hinanden, det er nu vi kender hinanden godt nok til at lave historierne eller ”sandheden” om hinanden, det er nu vi begynder at snakke om hinanden.
Det er nu fællesskabet og trivselen skal til at vise sit virkelige værd. Det er nu er det de rigtige værdier der skal holde os fast på den kurs vi har lagt. Værdierne skal sikre, at vi ikke begynder at hænge med mulen over småting, eller møde op på jobbet med en surstråling som forpester tilværelsen for os selv og alle de andre.

Det er et fælles ansvar, men det er især den enkeltes ansvar at bidrage til, at her er plads til alvor og sjov, ellers giver det ingen mening.

Sammenskrivning
Jeg håber, at jeg med dette har givet udtryk for, at der sker noget i Roskilde Brandvæsen, og at personalet er vores største ressource. Uden jer ingen fremtid.

Som personale levere I varen, men I er jo også kritiske med hvad der så skal stilles til rådighed for jer af materiel, faciliteter og uddannelse, det er en udfordring som vi i ledelsen tager op.
I kan være rolige for, at vi vil forblive den mest attraktive arbejdsplads. Det sikre nemlig, at I stadig kan få de bedste kolleger når vi søger nye medarbejdere.

En ting er, at vi som ansatte i Roskilde Brandvæsen har et sammenhold og at vores job giver mening.
Noget andet er, at familierne der hjemme også skal have et forhold til hvad far og mor går og laver. Som ledsagere, koner og børn kan I derfor også forvente noget nyt og mere i 2011.
Vi har fået mange unge kolleger, som har små børn, så juletræsfest, fastelavn, åbent hus og ”med far eller mor på arbejdet”, vil sikkert give poderne en større stolthed når de skal fortælle om det henne i skolen.

Også for de voksne er der flere ting på vej. Vi har allerede gjort os gældende i flere sportsgrene løb, cykling og zumba. Idrætsklubben er for alle, og vores sommerfester er et helt kapitel for sig selv. Glæd jer, og begynd blot forberedelserne, til årets tema Columbia / Mexico. Det bliver det rene narko for sjælen.

Det er vores intentioner, at familielivet skal bringes tættere på arbejdspladsen. Når tingene brænder på, så er der brug for alle brandfolk og reddere, og så må familien have forståelse for at far, mor, kone eller livsledsager pludselig løber ud af døren. Ved at familierne blive en større del af hele det fællesskab, så giver det hele endnu mere mening.

Tak til Regionen og Byrådet for den tillid i viser os.

Tak til Falck de øvrige beredskaber og politiet for samarbejdet i 2010.

Tusinde tak til jer frivillige som bruger en så særlig aften som i aften, til at styrke beredskabet ved at blive på stationen og deltage i brandslukningen aften.

En kæmpe tak til alle jer ansatte, fordi I, gør hvad I kan, og at det resultere i en kæmpe forskel for borgerne og ikke mindst for vores gode arbejdsmiljø og lysten til at være sammen.

Al begyndelse er svær.

Det var helt forudsigeligt, at det fra starten ville blive vanskeligt at leve op til kravene til responstiderne i det nye område, som Roskilde Brandvæsen overtog pr. 1. februar 2010. Nyt personale, ny vagtcentral og ny placering er alle kriterier, som, foruden dårligt vejr, uvilkårligt gør begyndelsen svær.

I kontrakten mellem Region Sjælland, Falck og Roskilde Brandvæsen er der taget højde for situationen, idet der i kontrakten er angivet, at første år kan bruges til indkøring af nye systemer.

Roskilde Brandvæsen har valgt at placere ambulancestationerne i delområde 2 anderledes end tidligere. Stationen i Køge er lagt på sygehuset, hvorved et fagligt fællesskab er opnået. Stationen i Greve er lagt lidt uden for byen, idet 15.000 indbyggere i Solrød derved fik en betydelig hurtigere hjælp, på bekostning af ganske få ture i 5 minutters intervallet.

Erfaringen med systemer, og ikke mindst personalets ildhu for at opnå bedre resultater på responstiderne, viser i dag et helt andet billede. Skrappe styringsredskaber med ugentlige rapporteringer er med til at sikre, at vi opfylder kontrakten. Og det går den helt rigtige vej, idet den sidste opgørelse, fra uge 39, viser målopfyldelse på alle parametre.

Eksempelvis er 5 minutters responstiden forbedret fra 19 til hele 29 procent, hvor målet er 26 procent. Samtidig er 10 minutters kriteriet gået fra 68 procent til 75 procent, hvor målet er 70.

Det fremgår helt tydeligt af de nye tal, at den indsats, der er gjort for at opnå de gode responstider, har givet pote.
I indeværende periode er den gennemsnitlige responstid er faldet fra 8,2 minutter til 7,2 minutter i delområde 1 og fra 7,7 minutter 7,1 i delområde 2.

I den kommende tid vil der blive indsat yderligere beredskaber der, hvor de gør mest gavn. Roskilde Brandvæsen har oplevet et fantastisk engageret mandskab, der klemmer på for at få tingene til at lykkedes.
Alt fra opbygning og indretning af stationerne, indsættelse af nye køretøjer og ikke mindst den familiære kultur og evnen og lysten til at gøre en forskel, har motiveret mandskab og ledelse til at sikre en opfyldelse af kontrakten også på dette punkt.

Ledelse, hvad er det?
Ja, det er vel et af de væsentligste spørgsmål man kan spørge sig selvom, når man er ansat under en leder og ikke mindst når manselv er indsat i en stilling hvor man kaldes leder. En ting er sikkert, det er svært.

Tidligere var ledelse flere former for magt med stort M. Kommunikationsmagt; jeg ved mest, derfor bestemmer jeg. Den personlige magt; som er den måde man taler eller opføre sig på, nogen gange på den gode måde, andre gange med frygt. Funktionsmagt; fordi man har den stilling man har og kan være afgørende for om den ansatte eventuelt skal fyres eller have lønforhøjelse. Og der findes utallige andre former for magt.
Der er stadig en del magt i ledelse, men i dagens danmark handler ledelse i høj grad om at opføre sig ordentligt og sikre forståelse for sine beslutninger, derfor er flere former for magt blevet mere eller mindre uanvendelige- og heldigvis for det.
Ledelse efter disse normer tager afsæt i, at medarbejderne skal kunne forstå, hvorfor der er regler og hvorfor tingene er som de er. Det er da også den mest fair form for ledelse, idet man kan forvente, at både medarbejdere og ledelse ønsker det bedst muligt for arbejdspladsen.

Ledelse er IKKE simpelt.
Lederen skal være nærværende, men må ikke gå for tæt på.
Lederen skal give feed back, men må ikke kontrollere.
Lederen skal have empati, men må ikke blande sig i ens følelsesliv.
Lederen skal være beslutningsdygtig, men må ikke trække tingene ned over hovedet på folk.
Lederen skal være alvorlig, men skal udstråle overskud og glæde.

Og herudover skal han i øvrigt passe sine mange arbejdeopgaver og ikke mindst tilpasse ledelsesstilen til hver enkelt medarbejder.

Ledelse er efter min opfattelse et samspil mellem lederen og medarbejderen, hvor det man bliver beordret til, eller som det heder på nydansk bedt om, er både forståligt og retfærdigt. Og det kan være store krav, når eventuelle ændringer rammer den enkelte medarbejder i en uønsket form.

Forestil jer, at lederen spørger medarbejderene om de vil have en lønforhøjelse på 1500.- om måneden. Der vil sikkert lyde et rungende JA, det er da rimeligt. Imidlertid skal lederen op til Byrådet og anmode om 4,5 millioner mere for at leve op til kravet fra medarbejderne. Her vil der helt sikkert lyde et rungende NEJ, det er da helt urimeligt.
Midt i alt det står lederen og skal gøre en beslutning både forståelig og retfærdig. Og det er bare et eksempel på de mange hundrede beslutninger, der skal tages på mange forskellige ledelsesniveauer i en organisation som vores.

Alle må erkende at ledelse er svært. Bare det at definere hvad ledelse er, er der gennem tiderne skrevet masser af bøger om. Erkendelsen af at ledelsemetoder skifter fra det ene øjeblik til det andet og at det kræver mere end en leders personlighed. Det kræver også en meget stor viden om ledelses påvirkning af omgivelserne, personalet og driften.

I Roskilde Brandvæsen ønsker vi ledere der har det som sit arbejde, men også som en slags "hobby", der gør lederen respekteret og værdsat, fordi han kan lide rollen og ønsker at udvikle den hele tiden.
Det skal være en ledelse, som er i stand til at tage de rigtige beslutninger, opføre sig ordentligt og ikke mindst sikre at "maskinen" kører som smurt, uanset om lederen er brandmester, operativleder eller chef.
I den kommende tid iværksætter vi drøftelser og uddannelser på alle niveauer, med stor fokus på ledelse. Ikke kun personaleledelse, men tværfaglig ledelse, driftsledelse, strategisk ledelse og ikke mindst det, som alt andet lige skal få det hele til at hænge sammen, økonomisk ledelse som fundamentet for resten.

!!Yes!!

Så har vi passeret den 1. februar, og trods ny vagtcentral og sne i store mængder er vi still going strong
Vi har ventet på denne dag længe, og ikke mindst på at se hvordan vi klarer opgaven. Nu skriver vi snart 1. april og det kører.
Havde vi troet, at det ville blive venstrehåndsarbejde, trods vores store erfaring med ambulancekørsel, så er vi blevet meget klogere. Rigtig mange ting har krævet hundredvis af timer og ikke mindst et personale der ville noget med det projekt som vi har sat i gang. Det er en super oplevelse at møde så mange nye engagerede mennesker, som i total harmoni med de lidt ældre i gårde, viser et "gå på mod", som er misundelsværdigt.

Der er fart på alle steder, stationer bliver indrettet, indkøb og indretning af ambulancer, fragtmænd i hobetal der læsser den ene store palle af efter den anden, jo det er en stor, og historisk begivenhed.
Jeg er helt rolig, jeg har nu hele tiden troet på os, og dem som kom til, for at være med til overtagelsen af område 2. Men at møde så mange tilfredse og glade mennesker overgår nu mine vildeste fantasier og giver både mig og den øvrige ledelse mod på at holde fast i alle de gode tiltag og den stemning, som vi møder dagligt.

Nu har vi personalet på plads, de trives og ligner nogen der er verdensmestre i arbejdsglæde. Vi har super gode ambulancer med det bedste udstyr og vores opholdsfaciliteter tager form. Greve er ved at blive færdig indrettet, og til trods for, at Køge ligner en Russisk barak by, er der en stemning og pionerånd, som vi nok kommer til at mangle senere.

Hvad så nu?

Ja egentlig havde vi set frem til med længsel, at vi kunne få tal på om vi er så gode som vi gerne vil være. Desværre er der en smule malurt i bægeret-
Teknikken til alarmering, kommunikation og måling af statusmeldinger ramte ikke plet første gang. Vi havde sikret os det mest moderne udstyr med Tetra teknologi, som i statens SINE (sikkerhedsnettet) skulle sikre os hurtighed og stabilitet. Desværre ser det ud til, at kontrakterne med dem som skulle lave projektet færdigt for staten ikke er i stand til at levere varen. Danske Regioner har derfor besluttet at leje Falcks disponeringssystem Eva 2000, som igennem mange år har gjort god gavn, men som desværre er ved at være en aldrende dame, som var på vej på pension.

Overgangen fra vores eget topmoderne udstyr til den lidt mindre avancerede og ældre teknik har ikke været problem frit. Rigtig mange gode kræfter har gjort alt hvad der er muligt for at løse problemerne hurtigt og effektivt, men nu sidst i marts er det endnu ikke lykkedes at fremskaffe valide data som kan vise om vi gør det godt.
Vi har i den mellem liggende tid gjort os mange tanker om hvordan teknikken kan hjælpe os via skærme med informationer i biler og på stationer, alarmeringsmuligheder der sikre at vi kan opfylde de mål der stilles i kontrakten til responstiden. Vores upåklagelige samarbejde med Region Sjælland vil vise sit værd i den kommende tid, det kunne andre lærer af.

RESPONSTID tiden fra alarmen modtages på vagtcentralen til ambulancen ankommer til adressen. Jagten på sekunderne er gået ind, vi har det bedste serviceniveau i regionen, og det kræver noget at leve op til det.

Vi skal i mellem 25 og 35 % af alle tilfælde nå patienten inden for FEM minutter!! Det er kort tid, meget kort tid. Hvis der går mere end 45 sekunder om at komme ud i ambulancen løber tiden fra os, og den går ikke, patienterne har krav på, at alt fra modtagelsen af alarmen og til vi ankommer på adressen foregår "kørsel 1" Vagtcentralen skal hurtigt og effektivt inden for 10-15 sekunder sende alarmen til mandskabet, som i bedste kørsel 1 tempo, løbende tempo, skal ud til ambulancen og meget hurtigt køre frem til patienten. Enhver unødig forsinkelse er et brud på den tillid, som vi er overdraget i varetagelse af vores job.

Hverken ledelsen eller I kan være tilhængere af store bunker af skriftlige instrukser og regler der når et omfang der gør ondt når man bliver banket i hovedet med dem. Næ vi er tilhænger af, at vi ansætter folk som sætter en ære i at forberede sig og udføre deres job hurtigt og effektivt. Dét giver mening.
Når klokkerne ringer starter kørsel 1 ved kaffekoppen, på toilettet eller hvor man end er og fortsætter i løb frem til ambulancen, som effektivt straks og i meget hurtigt tempo forlader stationerne, ingen dvælen eller tid til at forholde sig til hverken eller- Hurtighed er det som ubetinget tæller og det som vi bliver vurderet på.

Lad os sammen give den endnu en skalle. Vores responstid skal være den bedste i landet, det kræver en kæmpe indsats både i måden at tænke på, og i måden at forberede sig på., Hele tiden skal fokus være på, at om få sekunder kan turen være der.
Nu skal vi bevise, at faglighed starter med hurtighed og vi skal konstant holde hinanden op på netop det.

Vi kan og vi vil bevise at skrappe regler ikke er nødvendige, omtanke og vilje tæller mere. For ikke at tale om kollegial støtte til dem som kunne falde af på den. Teknikken vil inden for ganske få uger hjælpe os endnu mere, men det er sekunderne frem til patienten der tæller, og som vi og du måles på.

Al gang foregår i løb og al fremkørsel foregår sikkert og forsvarligt, men i en helvedes fart. Det er kørsel 1 fra ende til anden.

Det er ikke tiden der skal løbe hurtigt, det er os!! Rigtig god Påske

Roskildes ambulancekørsel er fuldt lovlig

Tilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland er nu helt trygge ved, at Roskilde Kommune har indgået en aftale med Region Sjælland om at dække ambulancekørslen i Greve, Solrød og Køge kommuner. Aftalen udvider dækningen ud over Roskilde og Lejre, som i forvejen er dækket af Roskilde Kommunes ambulanceberedskab.
Denne melding kommer efter et møde i dag mellem Tilsynet, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Tilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland havde på baggrund af en klage tidligere meddelt overfor Roskilde Kommune og Region Sjælland, at man ikke mente, at ordningen var lovlig, men er på mødet blevet overbevist om det modsatte.
Vores egen Borgmester siger yil pressen, at det er rart, at enhver tvivl hos Tilsynet nu er fjernet. Vi har selvfølgelig undersøgt sagen grundigt både hos jurister og hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse inden vi bød ind på opgaven, så vi var sikre på, at det var lovligt. I forvejen har vi i mange år drevet ambulancekørsel ikke kun i Roskilde men også i Lejre Kommune, uden at der har været nogen indvendinger mod det, siger borgmester Poul Lindor Nielsen.
Før kommunesammenlægningen i 2007 varetog vi faktisk ambulancedriften for Roskilde Amt i hele 6 kommuner. Og det samlede område, Roskilde Brandvæsen fra på mandag dækker med ambulancer, er forholdsmæssigt mindre end området ind til 2007. Roskilde Brandvæsen har haft ambulancetjeneste siden 1930. Det er således blot en lang tradition, der føres videre.
Borgerne i Greve, Solrød og Køge skal vide, at vi er 100% klar til at overtage opgaven den 1. februar. Alt kører på skinner og denne sag har ikke på nogen måde bremset os i vores forberedelser, som I ved har vi 14 helt nye ambulancer og en stor stab af topkvalificerede medarbejdere, vi er nok alle meget opsatte på at komme i gang, nu kan det kun gå for for langsomt.

Kære kollegaer,

Igen bringes der artikler og meldinger som kan tolkes som om, at vi ikke har gjort vores hjemmearbejde godt nok, og igen skal vi til at dementere og bruge tid på at forklare den rigtige version. Vi har været forudseende på mange fronter, og det har lønnet sig igennem hele forløbet.

Vi er ganske rigtigt blevet kontaktet af Tilsynsrådet, et råd som sikrer sig, at kommunerne overholder regler og paragraffer, men det er ikke korrekt, at vi er blevet kontaktet med besked om, at vi ikke må køre ambulance i Køge, Solrød og Greve kommune.

Vi leverer en ydelse, som efter vores og Sundhedsministeriets mening ligger under ambulancebekendtgørelsen, nr. 977 af 26. september 2006, underskrevet af ministeren. I denne bekendtgørelse under § 17, stk. 2 står der, at Regionerne kan etablere ambulanceberedskaber med egne ambulancer eller indgå aftale herom med andre regioner, kommuner eller private aktører.

Når denne problemstilling alligevel bliver fremsat skyldes det, at kommunale virksomheder også KAN fungere under kommunalfuldmagten.

Vi har via Kammeradvokaten fået en skrivelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som henviser til § 17 stk.2 og muligheden for, at Regionerne entrerer med en kommunal virksomhed for der igennem at drive ambulancetjeneste i eget og geografisk tilgrænsende områder.

Ved afsendelse af tilbuddet var vi helt opmærksomme på, at der er flere modeller. Da Sundhedsministeriet gav os medhold i, at vi kunne bruge bekendtgørelsen, valgte vi den løsning. Der eksisterer andre løsninger, som vi selvfølgelig er bekendt med.

Vi har således gjort vores hjemmearbejde grundigt inden fremsendelse af tilbuddet til Region Sjælland.

Det som nu står tilbage efter henvendelsen er, at Statsforvaltningen, Region Sjælland og Roskilde Kommune sætter sig sammen og kigger på, hvilken lovgivning driften af ambulancetjenesten skal ligge under.

Fakta.
Tilsynsrådets skrivelse er IKKE en afgørelse, men en invitation til at mødes for at finde en løsning mellem parterne, Region Sjælland, Roskilde Kommune og Tilsynsrådet.

Roskilde Brandvæsen har en kontrakt med Region Sjælland og dermed en forpligtelse til at varetage ambulancetjenesten i Greve, Solrød og Køge fra den 1. februar 2010.

Vi har en vejledende skrivelse om lovligheden af vores ambulancevirksomhed fra Sundhedsministeriet.

Vi er rigtig gode til at drive ambulancetjeneste, og vi vil ikke være med til, at drillerier giver et dårligt arbejdsmiljø.

I skal ikke frygte for jeres job her hos Roskilde Brandvæsen, I har et job, og I beholder jeres job.

Der kommer flere drillerier, og kun ved at stå sammen er vi stærkere end dem, som ikke vil os det godt.

Vi glæder os meget til alle vores nye medarbejdere starter og sammen med os fastholder Roskilde Brandvæsen som en god arbejdsplads.

Beredskabschefens tale til Nytårsparolen 2009-2010

Kære medarbejdere, Borgmester, kommissionsmedlemmer og samarbejdspartnere velkommen til vores traditionsrige nytårsparole for at høre budskaberne fra året der gik, og et lille bud på året der kommer. En særlig velkomst til vore nye kolleger, der skal være med til at bære vores gode navn syd på til Køge og Greve,

Jeg er beæret over, at I alle trodser kulden og kommer her for at ønske et godt nytår. Jeg tror på, at vi får et par hyggelige timer sammen.

Sidste år sagde jeg i indledningen
”2008 er ved at gå på hæld og en tanke tilbage til hvad året bragte, kan næsten tage pusten fra én. Vi har på Beredskabsstationen en holdning til, at udviklingen skal ske konstant og i et højt tempo. 2008 blev igen et udviklings år, hvor alt gik stærkt.
Den måde at arbejde på kræver fleksibilitet og forståelse for ændringer. I dag er det en forudsætning for at virke i en offentlig verden med private konkurrenter.

Disse ord bliver indledningen på min tale igen i år 2009.

Jeg er glad for, at jeg ikke lovede at vi ville tage farten af, for det løfte har jeg da på ingen måde kunne holde. Jeg havde nok ikke drømt om, at vi ville, ikke kun udvikle, men også udvide i det omfang det er sket.

Vores bud på ambulancetjenesten i delområde 2, har sat meget store krav til vores evner til at få noget til at ske. Prøv blot at tænke på, hvor meget der skal til, når der skal: Gennemgås over 200 ansøgninger, gennemføres samtaler for 100 nyansatte. Beskrives og købes 14 nye ambulancer, laves vagtplaner, ansættelsbreve, afslag på ansættelse, for ikke at glemme bygges og indrettes bygninger.

Det er utroligt hvad der er blevet produceret igennem de sidste måneder, og vi er ikke færdige

Jeg er stolt og meget ydmyg overfor ledelsen og hele personalet, der har fået ubegribeligt meget til at ske. En ting er udvidelse af forretningen, noget andet er, at der jo er hele dagligdagen der skal virke, og det med de samme folk. Det fortjener den største respekt og min store taknemmelighed.

I har gjort et fantastisk arbejde.

Også en stor tak og ydmyg respekt for alle jer ny ansatte, som har turdet tage springet fra en tryg tilværelse og ind i denne verden af fuld fart og spænding. I vil dog ikke blive skuffet. I kommer til at arbejde i en organisation, der vil og kan noget som andre misunder os.

I kommer til at arbejde med kolleger, som har fortjent at være ansat i Roskilde Brandvæsen, og derfor gør deres bedste som kolleger, kammerater og reddere og brandfolk ude på gaden. I kommer ind i en organisation, med en ledelse og et personale som KAN og VIL.

VI KAN fordi vi hele tiden ændre os og er dynamiske. Vi udfordrer og provokerer vores eget system fordi vi ved, at energien falder med 50 %, hvis man ikke hele tiden laver væsentlige ændringer og udvikler sig.

VI VIL fordi vi er enige med B.S. Christiansen når han siger ”test mig så jeg kan finde mine svage sider”

VI KAN fordi vi bruger dobbelt så mange uddannelsestimer som der kræves. Vi er et gennemtestet personale, der flere gange årligt testes for vores viden og praktiske kunnen.

VI VIL fordi vi som ledelse og personale ganske enkelt har sat os for, at når vi gør noget gør vi det ordentligt.

VI KAN fordi vi får og giver ros, når vi gør noget godt, vi vil vejledes, når vi gør noget forkert, og vi vil have irettesættelser, hvis vi burde have vidst bedre.

VI VIL fordi vi har super moderne udstyr, termiske kameraer og skæreslukkere, som gør at vi afsøger lokaler på sekunder og minutter, hvor andre kan tage halve timer.

VI KAN fordi vi udvikler og fornyer køretøjer og udstyr, der gør at mange betragter os som trendsættere. Vi har det, som de andre kun kan drømme om.

VI VIL fordi vi har defibrillatorer og telemedicin som sender EKG og data fra vores ambulancer direkte til sygehuset. Vi skal ikke længere til det NÆRMESTE sygehus, uddannelse og udstyr gør, at vi kører direkte til det BEDSTE sygehus.

Det er en konkret – og meget vigtig – indsats, som vi, dagligt gør for samfundet. Det skaber tryghed, at der er mennesker der ofre sig for, at andre kan reddes.

Borgernes tryghed er jo noget, der ligger politikerne på sinde. Man kan sige, at beredskabet på denne måde i lige så høj grad opfylder sit formål, mens brandbilerne og ambulancerne holder i garagen. Borgerne ved, at vi er der, og at vi rykker ud med ultrakort varsel. Selve den bevidsthed giver tryghed i hverdagen.

Vi vil gerne sikre, at vore borgere trygt kan færdes hvor som helst i kommunen både på jorden, også på fjorden, og hvem ved, måske skal vores ambulancetjeneste en dag op og hænge i luften. Jeg har da hørt, at ambulance-helikoptere måske ikke bare er luftkasteller.

Som en af få kommunale ambulancetjenester kan vi måske gøre os gældende både til lands, til vands og i luften. Det kan vi kun, hvis vi tænker STORT.

STORT skal der også tænkes, når beredskabsplanerne skal udarbejdes. Beredskabsplanen, eller som vi kalder den her i byen ”planen for fortsat drift” skal sikre, at vi i den offentlige sektor kan køre videre, også selvom der er katastrofer eller uheld af et omfang som vil tvinge samfundet i knæ.



Byrådet har lige vedtaget vores plan for 2009, men selvom den lige er udarbejdet, er vi allerede videre. Et ambitiøst projekt om ledelse såvel på skadestedet i indsatsledelse som i vores krisestyringsstab med Borgmesterens stab i krisestyingscenter dybt i kælderen. Tænker vi stort er det ikke kun Roskildes plan, men måske flere kommuner, eller hele regionen. ”Småt var Godt, men stort gør stærk”.

I 2009 har vi kørt 748 brande og 14000 ambulanceture. Alene det at få afviklet så mange ture, sætter vores butik helt fremme, ikke mange stationer kan bryste sig af en sådan statistik.

Alligevel når vi alt det som loven kræver, at vi skal.
Vi ser med græmmelse på, at Forsvarsministeren år efter år skal komme efter kommuner, som end ikke kan overkomme deres lovpligtige brandsyn. Blå blink og horn er nok mere sexet, men at sikre mennesker og værdier er mere end blot det at rykke ud.

Det gyder respekt, at vi som kommune er helt fremme i byggesagsbehandlingen og at brandsynene gås til tiden og med en seriøsitet der skaber respekt. Også når lovgiverne i folketinget har brug for gode råd, er vi med ved bordene.

Kerneydelsen, brandvæsenet, skelettet i hele organisationen og grunden til, at vi overhovedet er her, giver en vis ærefrygt hos vore kolleger. Hos os er alle brandmænd i den faste styrke uddannet holdledere, og man kan næppe finde den tekniske uddannelse med redningsbåde, kraner, slukningsmetoder som vores folk ikke er uddannet i, og som de håndterer med elegance.

Er det ikke fremgået klart af mine ikke så få ord endda, så lad mig gentage min respekt og taknemmelighed for at være chef for alle i som har så meget at give, og som viser en ubeskrivelig korpsånd.

Jeg glæder mig meget til at skulle være sammen med jer i 2010.

Tak til alle gæsterne fordi I ville dele denne dag med os. Rigtig godt nytår til jer alle sammen og jeres familier.

Og husk så lige på, at hvis du vil være noget, så start med at være dig selv.